Hund reddet i Hundested

Nu er hund og ejer genforenet

Udgivet Opdateret

En flok brandmænd reddede torsdag eftermiddag en hund op fra en skrænt. 

Da alarmen klokken 16.47 gik hos Frederiksborg Brand og Redning lød opgaven lidt anderledes end normalt.

- En ærgerlig hundeejer fortalte, hun ikke selv kunne få sin labrador op fra en skrænt, siger Søren Viggo Olesen, vagthavende indsatsleder hos Frederiksborg Brand og Redning, til Newsbreak.dk.

Hundested

Han fik tilkaldt den lokale station i Hundested (!).

- Hun sagde, at hunden var 'af ældre dato', siger Søren Viggo Olesen, der samtidig glæder sig over, at ikke alle opgaver er lige dramatiske.

I et trygt brandmandstag kommer den fortabte labrador tilbage til sin ejer
I et trygt brandmandstag kommer den fortabte labrador tilbage til sin ejer
En anderledes dag på kontoret.
En anderledes dag på kontoret.

Den kunne godt komme ned af skrænten ved Kærmindebakken, men altså ikke op igen.

- Så er var brug for et par stærke brandmands-arme, siger indsatslederen.

Sådan blev det - og hund og hundeejer kunne genforenes. 

Powered by Labrador CMS