I sorg efter dobbelt dødsulykke

Ung trafikdræbt kvinde var lærer på efterskole

Udgivet

Fredag den 19. januar klokken 22.30 blev en ung kvinde og en mand - begge 22 - dræbt ved Holstebro, da de med voldsom kraft kørte ind i en parkeret sættevogn i en tragisk dødsulykke.

Parret var kærester.

Kvinden stammede fra den lille by Sig ved Varde.

Den unge mand var fra Esbjerg.

Lærer på efterskole

Den unge kvinde hed Sofie Karoline Jepsen.

Hun var efterskolelærer og handicaphjælper på  Hardsyssel Efterskole i Vejrum ved Struer.

De to dræbte var kærester

Hele skolen er i dyb sorg efter den unge kvindes tragiske død.

Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.

- Meget tragisk

Hanne Nees er afdelingsleder på  Hardsyssel Efterskole, og hun fortæller til avisen, at det pludselige tab af den unge kvinde har været meget tragisk for alle på skolen.

- Hun var en højt skattet medarbejder, og hendes død har ramt de af hendes kolleger, der også arbejder med de handicappede elever, meget hårdt, siger Hanne Nees til Dagbladet Holstebro Struer.

Det er uvist, hvad der gik forud for det unge kærestepars dødelige sammenstød med sættevognen.

 

Powered by Labrador CMS