Ild mellem benene

Bil bryder i brand under kørsel

Udgivet Opdateret

En mandlig bilist fik sig onsdag formiddagen grim forskrækkelse, da han kørte mellem Billund og Hejnsvig øst for Esbjerg.

Pludselig begyndte det at gnistre, og i bunden  af bilen - en VW Golf - var der pludselig ild mellem hans fødder, og så var det ellers om at handle hurtigt.

Manden fik bilen kørt ind til siden og kom ud i en fart.

Han alarmerede brandvæsenet, men Golfen kommer aldrig ud at køre igen.

Helt smeltet

I løbet af ganske kort tid var der godt gang i branden, og bilisten kunne bare se til, mens hans Golf TDI gik op i røg.

Soltag og glasset i flere vinduer er ødelagt og bilens indre er totalt smeltet i den voldsomme varme.

Hvad der fik bilen, der kun havde kørt 160.000 kilometer, til at bryde i brand er uvist.

Bilisten kom ikke noget fysisk til.

Man kan godt forstå, at bilisten pludselig kunne mærke varmen mellem benene.
Man kan godt forstå, at bilisten pludselig kunne mærke varmen mellem benene.
Powered by Labrador CMS