Indbrudstyv løb i favnen på betjente

Da to mænd kom løbende efter ham, skred betjente ind

Det må være en tyvs værste mareridt at blive opdaget - men hvis man så derefter flygter direkte ind favnen på to betjente, må man sande, at man har en særligt uheld dag. 

Netop sådan en havde en indbrudstyv angiveligt i Næstved mandag, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Jagtet af to mænd

På Hvedevænget kom to betjente forbi, da en mand kom spurtende med en hætte oppe om ørerne. 

Bag ham løb to mænd som gav tegn til at noget var galt.

Da han blev standset viste det sig, at han var i besiddelse af flere koben i en taske han havde med sig. 

Beboeren var hjemme

Det viste sig, at den 29-årige mand havde forsøgt at bryde ind i en villa, hvor beboeren var hjemme - og derpå blev han opdaget. 

Betjente ransagde efterfølgende den indbrudssigtede mands lejlighed, hvor de fandt 15,5 gram heroin og effekter fra flere indbrud. 

Han er nu sigtet for fire indbrud i Næstved. 

Powered by Labrador CMS