Inger Støjberg forsøgt presset af vejen
"Indvandrermænd" forsøgte at presse Inger Støjbergs bil af vejen
En bilist har onsdag middag forsøgt at presse Inger Støjbergs bil ud i et autoværn omkring Ringsted.
Det skriver Inger Støjberg, der er formand for Danmarksdemokraterne, i et opslag på Facebook.
Ifølge Støjberg sad der samtidig en passager i den anden bil, der var en grå kassevogn, som gav hende "en fuckfinger".
- Vanvittigt farligt
- Det var min unge assistent, der kørte bilen. Hun fortjener simpelthen ikke at skulle ud i den slags situationer.
- Desuden kan den slags rive andre uskyldige bilister med sig. Det er så vanvittigt farligt, skriver Støjberg på Facebook.
Til B.T. siger Støjberg, at hun ikke har meldt hændelsen til politiet, da det "gik så stærkt, at jeg ikke kunne nå at få varevognens nummerplade".
Hun siger videre, at hendes assistent "undveg" den anden bil, og at der derfor ikke skete noget med politikerens bil.
I sit opslag betegner hun de to mænd i bilen som "indvandrermænd".