Jordskælv: Vi spiste bare videre

Annette og Allan Olsen fra Rødby lod sig ikke ryste af det voldsomme jordskælv, som har ramt ferieøen Kreta

Annette og Allan Olsen fra Rødby. De lod sig ikke ryste af jordskælvet og spiste videre under de svingende lysekroner.
Annette og Allan Olsen fra Rødby. De lod sig ikke ryste af jordskælvet og spiste videre under de svingende lysekroner.
Udgivet Opdateret

- Jamen, vi spiste bare videre. Men vi holdt øje med lysekronerne.

Annette og Allan Olsen fra Rødby lod sig ikke ryste af det voldsomme jordskælv, som mandag morgen ramte den populære græske ferieø Kreta.

51-årige Allan Olsen fortæller til Newsbreak.dk, at parret netop var gået ned til morgenmad, da skælvet på omkring 6,5 ramte øen.

- Vi stod ved buffeten og kunne tydeligt mærke, hvordan gulvet rystede og se de store lysekroner svingede rundt. De andre gæster virkede helt upåvirket af situationen. 

Så vi satte os også bare ned og spiste vores morgenmad. Men vi holdt alligevel godt øje lyserkronerne, griner Allan Olsen.

Aldrig oplevet før

Parret er med Spies på en 14 dages charterferie og bor i byen Lerapetra, der ligger omkring 70 kilometer fra Heraklion. Området omkring netop denne by er hårdest ramt af af skælvet, der havde en dybde på cirka to kilometer.

Redningsfolk leder efter overlevende.
Redningsfolk leder efter overlevende.

En person er blevet dræbt ved jordskælvet og flere bygninger er styrtet sammen.

- Efter at have spist morgenmad, sad vi på terrassen, da der kom flere efterskælv. Vi har aldrig oplevet sådan noget før. Og vi er overhovedet ikke nervøse, fortæller ægteparret til Newsbreak.dk.

27-28 grader varmt

Allan Olsen fortæller også, at de føler sig godt behandlet og orienteret af Spies. 

- Vi fik hurtigt en besked fra dem.

Ægteparret håber, at det snart er slut med flere skælv fra jordens indre. For øjeblikket er der 27-28 grader i Lerapetra.

- Jordskælv eller ej - vi skal nok på en dejlig ferie, fastslår ægteparret fra Rødby.

Powered by Labrador CMS