Kæmpede sig fri fra voldtægt

Nu er gerningsmanden sendt bag tremmer

Kvinden fik ros af anklageren, fordi hun kæmpede mod voldtægtsforbryderen.
Udgivet Opdateret

En 43-årig mand skal fem år bag tremmer. Og så ryger han bagefter permanent ud af landet.

Det har et nævningeting ved Retten i Holstebro afgjort.

Manden erkendte sig skyldig i at have forsøgt at voldtage en 65-årig kvinde, som blev skubbet ind på en mark i Nørre Nissum.

Jeg er imponeret

Kvinden gjorde voldsom modstand, og det lykkedes hende at flygte fra manden.

- Man skal selvfølgelig kunne gå en tur en søndag eftermiddag uden at frygte overfald og voldtægt. Jeg er særligt imponeret over den forurettedes evne til at kæmpe imod sin overfaldsmand, idet hun lykkedes med at modsætte sig voldtægtsforsøget. Det var særligt rørende at høre om, siger anklagerfuldmægtig Emil Nyborg.

Powered by Labrador CMS