Kæp i øret kostede bilen

Betjente konfiskerer bil fra fuld bilist

Udgivet Opdateret

Det var tilsyneladende ikke bare en pind, men en stor kæp en 52-årig bilist fra Karise natten til fredag havde i øret, da han blev standset i sin bil af betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 52-årige mand blev standset af patruljen på Kirketorvet i Face.

Her blev hans alkoholpromille målt så høj, at politiet betragter hans kørsel som 2vanvidskørsel" og derfor endte med at konfiskere bilen.

Samtidig blev hans kørekort administrativt inddraget på stedet.

SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITI

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Lokalpolitistationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Maribo.

Næstved er hovedstationen i politikredsen.

Der bor ca. 390.000 borgere i kredsen.

Antallet af medarbejdere i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er cirka 770. Antallet er fastsat efter politikredsens størrelse, indbyggertallet, sagsantallet og arbejdsopgaver i øvrigt.

Powered by Labrador CMS