Kaos: Skrotter P-bøder

Eftersom sneen har skabt problemer, bliver der ikke uddelt parkeringsbøder torsdag

I Aarhus Kommune har snekaoset taget så voldsomt fat, at man har besluttet sig for helt og aldeles at suspendere P-bøder, mens kaoset står på. 

Sådan skriver DR.

Politiet kan gribe ind

– Derfor har kommunen suspenderet arbejdet med at dele parkeringsbøder ud, hvis folk holder ulovligt, men holder de helt mærkværdigt uden grund, kan politiet selvfølgelig komme ud til dem, siger bylivs- og medborgerskabschef i Teknik og Miljø Kim Gulvad Svendsen til mediet. 

Flyt den i dag

På mange parkeringspladser er der endnu ikke ryddet sne, hvilket kan gøre, at det er svært at flytte bilen. 

Suspenderingen af P-bøder gælder dog kun til fredag morgen. Derfor er opfodringen også, at biler, der holder ulovligt parkeret, bliver flyttet i løbet af dagen. 

Powered by Labrador CMS