Kender du disse gerningsmænd?

Politiet beder offentligheden om hjælp

Udgivet Opdateret

To mænd er mistænkt for at have begået et gaderøveri ud for Bernstorffsgade 4 i Indre By i København lørdag den 21. maj klokken cirka 02.50.

Københavns Politi beder nu om hjælp til at identificere mændene. 

Gerningsmændene overfaldt en mand, hvor den ene holdt ham fast, mens den anden tog hans pung. 

Under røveriet blev offeret slået i ansigtet.

Efterfølgende forsvandt gerningsmændene fra stedet og løb mod Banegårdspladsen ved Københavns Hovedbanegård.

Politiet efterlyser disse to mænd.
Politiet efterlyser disse to mænd.

Skaldet og mørkt fuldskæg

Den ene mistænkte beskrives som mand, cirka 35-45 år, 165-175 centimeter høj og kraftig af bygning. Han er skaldet, har mørkt fuldskæg, talte engelsk med accent og er brun i huden. 

Manden var iført en mørk bluse eller jakke med hætte, mørke træningsbukser af mærket Hummel med hvide vinkler langs benene og mørke kondisko.

Ved du, hvem denne mand er?
Ved du, hvem denne mand er?

Iført lyseblå "baggy" jeans

Den anden beskrives som mand, 35-45 år, 170-180 centimeter høj og almindelig til spinkel af bygning. Han talte engelsk med accent og er mørk i huden. 

Manden var iført en lys hættetrøje af mærket EA7, en mørk åbenstående jakke med knapper samt lyseblå ”baggy” jeans. Han medbragte en sort pose.

Hvis man har relevante oplysninger i sagen, bedes man henvende sig til politiet på telefon 114. 

Kan du genkende ham?
Kan du genkende ham?
Powered by Labrador CMS