Kirker i flammer

I den seneste tid har Canada været ramt af fire kirker i brand, som myndighederne kalder mistænkelige. Men afbrændingerne kommer efter en periode med brutale sager om døde, indfødte børn

Udgivet Opdateret

Normalt tænker man på Canada som den rolige, nordlige nabo til USA.

Men i den seneste tid har Canada været på den anden ende efter flere sager om romersk katolske kirker, der pludselig har stået i flammer. 

Politiet i det vestlige Canada undersøger sagerne, som man mener hænger sammen med fundet af flere grave med døde børn, nær de såkaldte residential schools. Skolerne eksisterer i dag ikke mere, men i en lang årrække kom indfødte børn til skolerne for at lære vestlig kultur og glemme deres oprindelse.

I den seneste tid er der ved flere af de såkaldte opdragelsesskoler blevet fundet grave fyldt med døde børn, som ikke har fået en rigtig begravelse. Særligt skolerne i Kamloops og i provinsen Saskatchewan har været i søgelyset.

- På dette tidspunkt, hvor du har fire kirker, alle katolske, alle på indfødt land, er det meget mistænkeligt, fortæller sergent Jason Bayda fra Royal Canadian Mounted Police til Wall Street Journal og fortsætter.

- Det er mere end en tilfældighed på det her punkt.

De mange residential schools i Canada var støttet af staten, men styret af religiøse, hvilket skulle hjælpe med at assimilere de indfødte børn til europæisk-canadisk kultur. Og her har den romersk-katolske kirke stået for at drive langt de fleste skoler på tværs af Canada, hvor mere end 150.000 studerende gennem et århundrede nåede at gå på skolerne.

En betændt periode

I Canada har residential schools været et af de store samtale punkter i de seneste måneder, hvor flere og flere grave er kommet frem - og indtil videre mener man, at der er fundet op mod 4.000 lig af skoleelever på skolernes område. 

Der er endnu ikke en officiel sammenhæng mellem kirkeafbrændingerne og de mange børnegrave, men spekulationerne er mange. Det skriver The Star.

Arthur Norskey er storhøvding for medlemmerne af Treaty 8 First Nations of Alberta, der er en sammenslutning af indianere i Alberta, og han beder til, at kirkerne bliver beskyttet.

- Det er potentielle gerningssteder, lyder det fra storhøvdingen til The Star og han fortsætter.

- Vi vil tale direkte til vores medlemmer og vores ældre også. Jeg ved, at alle er såret og hele vores nation er i uro, men du ved, for os kommer sandheden frem.

Powered by Labrador CMS