Knallertkører amok på betjente

Så rødt, da han blev stoppet

Offentliggjort

Det eskalerede hurtigt, da en politipatrulje stoppede en knallertkører i Bjerringbro tirsdag eftermiddag.

Det skriver tvmidtvest.dk.

Betjentene vurderede, at manden var påvirket, da han kom kørende på en lille knallert ad Markedsgade i Bjerringbro.

En alkometer-test forløb stille og roligt og bekræftede, at den 43-årige knallertkører havde en promille, der var langt over det tilladte.

Blev voldsom

Men da betjentene bad manden om at følge med, så han kunne komme til blodprøve, blev han voldsom.

Under anholdelsen greb han fat i den ene betjents ben, så betjenten faldt ned på ryggen.

Og manden fortsatte op i det røde felt og gjorde modstand i en grad så betjentene måtte bruge både knippel og peberspray.

Den 43-årige mand er nu sigtet for at modsætte sig anholdelse, vold mod politibetjent og spritkørsel.

Powered by Labrador CMS