Konkurrenter fælder butikstyv

To konkurrerende elektronikbutikker i Holstebro rottede sig fredag sammen og fik standset en butikstyv

To konkurrerende butikker slog sig sammen og fældede butikstyv
To konkurrerende butikker slog sig sammen og fældede butikstyv
Udgivet Opdateret

En 41-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter at han med to andre stjal produkter fra to elektronikbutikker i Holstebro fredag.

Det fortæller vagtchef Anders Hansen ved Midt- og Vestjyllands Politi omkring midnat natten til søndag.

De øvrige formodede medgerningsmænd er fortsat på fri fod. Politiet har heller ikke fundet tyvekosterne endnu.

Den 41-årige mand blev anholdt, efter at de to elektronikkæder, der ligger tæt på hinanden i centrum af Holstebro, slog sig sammen om at følge efter butikstyven.

- Man får fat i den ene mand, blandt andet fordi personalet fra Power og Elgiganten rotter sig sammen og fanger den ene af dem, siger vagtchefen.

Opdaget på overvågning

De formodede gerningsmænd stjal ifølge vagtchefen tre computere til en værdi af 20.000 kroner i Elgiganten og tre kameraer til en værdi af 10.000 kroner i Power.

De blev opdaget via overvågningen i Elgiganten.

Butikstyveriet blev anmeldt fredag eftermiddag omkring klokken 15, mens den 41-årige mand blev fremstillet ved et grundlovsforhør lørdag formiddag.

Manden er fra Gråsten i Sønderjylland.

Han skal forblive varetægtsfængslet frem til 18. februar.

Elgiganten

Elgiganten er en del af Elkjøp-koncernen, som ejer 425 butikker fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island samt på Færøerne. 

Elkjøps historie startede i Norge i 1962, da 33 købmænd gik sammen om at skabe elektronikvirksomheden hvor nøgleprodukterne var vaskemaskiner og køleskabe. 

Elgiganten åbnede sin første butik i Danmark i 1996.

I 2007 åbner Elgigantens første megastore-varehus på 5.000 kvm Taastrup. 

I 2016 indgår Elgiganten en aftale med Fona om køb af 10 Fona-butikker.

I dag tæller Elgiganten 40 varehuse, der er fordelt over hele landet.

Kilde: Elgiganten

Power

Powered by Labrador CMS