Kørte rundt i stjålet bil i narkorus

Han havde i forvejen slet ikke ret til at køre bil

Udgivet Opdateret

Tirsdag aften kørte en mand narkokørsel i en bil, han havde stjålet fra en pårørende.

Det skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

På en parkeringsplads ved Krebsen i Aalborg SV blev manden standset af politiet, og idet han virkede påvirket, fik han foretaget en narkotest.

Den var positiv.

Havde mistet kørekort

Derefter fandt betjenten ud af, at bilen var stjålet, og at manden havde mistet sit kørekort.

Manden blev sigtet for de tre forhold og anholdt, skriver politikredsen.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 530.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 2. kvartal 2023 og hentet hos Danmarks Statistik den 24. juli 2023).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS