Kvinde død i drukneulykke

En ældre kvinde, som blev fundet livløs i Gudenåen, er erklæret død

Udgivet Opdateret

En 71-årig kvinde har mistet livet i en drukneulykke i Gudenåen i Randers onsdag. 

Kvinden blev fundet livløs i vandet nær den blå bro bag Randers Regnskov.

Nu er den ældre kvinde blevet bjærget og erklæret død. 

Hendes pårørende er underrettet.

Det skriver Østjyllands Politi på Twitter. 

Politiet modtog anmeldelsen klokken 11.19.

Der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at kvinden har været udsat for en forbrydelse, oplyser politiet.

Powered by Labrador CMS