Kvinde dræbt med motorsav
"Hun var uigenkendelig"
Paxton Wallace, en 31-årig kvinde fra Arizona, USA, er blevet dræbt i sit hjem med en motorsav.
Hendes kæreste Jeffrey Rael, 47, er anholdt og sigtet for drabet.
Det oplyser det lokale politi til Daily Mail.
Drabet skete den 7. november.
Var uigenkendelig
Rael tilstod forbrydelsen, da han ringede til alarmcentralen, og fortalte, at han 'var nødt til at dræbe hende, fordi hun var besat'.
Retsdokumenter beskriver en uhyggelig scene, da betjentene ankom til hjemmet - herunder en blodig motorsav fundet i køkkenet.
Paxton var uigenkendelig, oplyste politiet, imens Rael var bevæbnet med en hammer og et kors under den kaotiske episode.
Er dybt rystet
Familien til Paxton beskriver hende som 'utrolig lys, uselvisk og smuk' og er dybt rystede over drabet.
De fortæller, at de kendte til Raels kriminelle fortid, men troede aldrig, at han kunne finde på, at dræbe hende.
Rael forbliver i politiets varetægt med en kaution på en million dollar.