Kvinde druknet i sø

En mand forsøgte at redde kvinden, men der var intet at stille op

Udgivet Opdateret

En 60-årig kvinde er søndag morgen død efter, hvad umiddelbart lader til at være uheldige omstændigheder i en sø i Holstebro. 

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk. 

Svømmede ud for at hjælpe

- Beboere nær søen ser kvinden i vandet lidt i syv, hvor det virkede til, at hun bare legede i vandet. Hun begynder så at råbe om hjælp, siger vagtchef Jesper Brøndum. 

En mand på adressen trak hurtigt i en redningsvest og svømmede ud for at komme kvinden til undsætning. 

Var livløs

- Hun er livløs, da hun bliver trukket i land. Vi kommer derned med redningsmandskab, men hun bliver erklæret død lidt i halv otte, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

De pårørende er underrettet, forklarer vagtchefen.

En kvinde er død i en drukneulykke, selvom en mand forsøgte at redde hende.
En kvinde er død i en drukneulykke, selvom en mand forsøgte at redde hende.
Powered by Labrador CMS