Kvinde fundet død i vandet

Var efterlyst siden søndag middag

Udgivet Opdateret

En 69-årig kvinde blev søndag eftermiddag fundet død i Hundige Havn syd for København.

Det skriver Midt-og Vestsjællands Politi i døgnrapporten mandag.

Kvinden var klokken 11.57 blevet meldt savnet.

En ansat på et plejecenter i Køge ringede 112 og fortalte, at kvinden havde forladt plejecentret i nedtrykt sindstilstand.

Helikopter i luften

Kvinden blev derefter blandt andet søgt med en helikopter.

Et taxaselskab oplyste, at en af deres chauffører havde kørt kvinden til Hundige Havn.

Hun blev søndag klokken 15.13 fundet død i vandet.

Der er ingen mistanke om, at der er sket en kriminel handling i forbindelse med dødsfaldet.

Powered by Labrador CMS