Annonce
Kvinde har kørt ulv ned
Den døde ulv er blevet hentet af Naturstyrelsen
En kvinde påkørte torsdag aften en ulv på Vejers Havvej i byen Vejers Strand i Varde Kommune.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til JydskeVestkysten.
Kvinden ringede derefter til politiet og orienterede om, at hun har kørt en ulv ihjel ved et uheld, lyder det fra politiet til Ritzau.
Annonce
Herefter ringede politiet til Naturstyrelsen, hvis ulvevagt kørte ud og hentede den afdøde ulv i vejkanten.
Turde ikke forlade bilen
Påkørslen skete lidt efter klokken 20.00 torsdag aften.
Annonce
Ifølge JydskeVestkysten blev kvinden i bilen efterfølgende, hvorfra hun orienterede politiet, da hun så andre ulve i området og ikke turde forlade sin bil.