Kvinde og mand fundet døde
Nordjyllands Politi melder ud efter brand
En kvinde og en mand er torsdag fundet døde i et hus i Tversted i Hjørring Kommune i Nordjylland.
Det skriver Nordjyllands Politi på X.
Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab modtog klokken 15.14 en anmeldelse om brand i det pågældende hus.
Da politi og beredskab nåede frem blev det konstateret, at der havde været en brand i huset, som angiveligt var gået ud af sig selv.
Fandt døde personer
I forbindelse med politiets og brandvæsenets arbejdet i huset blev den døde kvinde og mand fundet.
De er ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at de hører til på den pågældende adresse.
De pårørende er blevet underrettet.
Tekniske undersøgelser
Nordjyllands Politi forventer at være længere tid på adressen.
Der skal blandt andet gennemføres tekniske undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Tidligt torsdag aften er der intet, der indikerer, at manden og kvinden er døde som følge af en forbrydelse.