Kvinde styrter 30 meter ned

I et forsøg på at hjælpe en medtrafikant, endte en 45-årig kvinde med at styrte i døden

Udgivet Opdateret

En 45-årig kvinde døde, da hun styrtede 30 meter ned i forsøget på at hjælpe en kvinde med motorstop. 

Ulykken skete nær den svenske by Strömstad, hvor den 45-årige kvinde kørte på en viadukt, da hun så den ældre kvinde holde i den modsatte kørebane. 

Det skriver VG.no.

- Det virker, som om hun ville hjælpe en trafikant i nød. Det er beundringsværdigt, men forfærdeligt, at det ender sådan, siger svensk politis talsperson Hans-Jörgen Ostler til mediet.

Faldt gennem gab

Da hun ville kravle over et rækværk, som opdeler de to kørebaner, opdagede hun ikke, at der var et 50 centimeter bredt gab mellem de to vejbaner, som hun så faldt igennem. 

Kvinden er identificeret som norsk statsborger.

Svensk politi efterforsker nu sagen. 

Arkivfoto: En 45-årig kvinde er død, da hun styrtede 30 meter ned fra en viadukt, da hun ville hjælpe en anden. Dette billeder har ikke direkte relation til sagen.
Arkivfoto: En 45-årig kvinde er død, da hun styrtede 30 meter ned fra en viadukt, da hun ville hjælpe en anden. Dette billeder har ikke direkte relation til sagen.
Powered by Labrador CMS