Lander på taget efter påkørsel

En bil vendte en halv omgang, da den kom i karambolage med vejarbejde

Udgivet Opdateret

En bil endte lørdag eftermiddag på taget, da den påkørte noget vejarbejde, der stod på Pårupvejen i Græsted. 

- Alle personer kom ud af bilen, og der er ingen meldinger om tilskadekomster, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch til Newsbreak.dk. 

Uheldet skete klokken 14.56. Nu har politiet taget fat i det selskab, der står for vejarbejdet. 

- Vi har bedt dem undersøge, om vejarbejdet stod fornuftigt, og det har de sendt nogen ud for at kigge på, siger vagtchefen. 

Sagen giver umiddelbart ikke anledning til sigtelser, da der formentlig er tale om et hændeligt uheld. 

En bil landede på taget, efter den påkørte vejarbejdet til højre i billedet
En bil landede på taget, efter den påkørte vejarbejdet til højre i billedet
Powered by Labrador CMS