Lang kø på motorvej

Akut vejarbejde driller trafikken

Udgivet Opdateret

Opdateret klokken 17.10: Vejarbejdet er nu overstået og begge vognbaner åbnes. Der er dog en del kø bag vejarbejdet.

Et akut vejarbejde ved frakørsel 42, Korsør, på Vestmotorvejen driller i den grad bilisterne.

Det er i vestgående retning mod Fyn og Jylland, den er gal.

Et løst vejskilt skal repareres straks for ikke at udgøre en fare, og derfor er højre spor spærret.

Det betyder, at der lige nu er kø tilbage til 40B, Vemmelev.

Mange ramt

Det er både myldretidstrafikken og pinsetrafikken der er ramt.

Vejdirektoratet har op til weekenden været ude at varsle, at kunne man undgå at køre ud mellem 14 og 19 fredag og mandag, så ville det være det bedste.

Der er lang kø frem mod Storebælt. (Arkivfoto)
Der er lang kø frem mod Storebælt. (Arkivfoto)

Hvornår det højre spor åbnes igen er lige nu uvist.

Powered by Labrador CMS