“Man kan roligt sige, vejret bliver en rodebutik”

Vejret den 16. oktober 2018 bliver præget af en vekslen mellem sol og skyer, og det sætter sit præg på dagen - ikke mindst på temperaturerne.

Udgivet Opdateret

Vejret den 16. oktober 2018 bliver en solid rodebunke af lidt af hvert. Det er den korte melding fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen siger til Newsbreak.dk tirsdag morgen, at der først og fremmest har været fugtigt flere steder i landet, og det betyder, at der indtil klokken cirka ni vil være tæt tåge nogle steder.

Der ud over bliver tirsdag en – med Eriksens ord – rodebutik, der vekslet mellem sol og skyer. Dertil alt, hvad der hører. Skyerne vil ifølge Eriksen være hyppigst forekommende i det nordvestlige Danmark.

– Østpå er der til gengæld en fin sandsynlighed for, at temperaturerne kan nå helt op på 20 grader. Andre steder fra 15 og op efter, siger han.

Vejret den 16. oktober 2018 har sat gang i skifte

Efter en lang række varme og gode nærmest sommeragtige efterårsdage, så nærmer vi os stille og roligt det vaskeægte efterår. Vinden er slået om og kommer nu fra sydvest. Det betyder, at den varme, vi hidtil har fået fra det østlige Europa, ikke for alvor gør sig gældende. Højtrykket er desuden ved at ebbe ud.

– Nu ligger der en godt nok svag frontzone over os, og på satellitbillederne kan man også se, hvordan skyerne trækker langsomt ind over os fra Nordsøen. Det er en helt anden luftmasse nu, siger meteorologen.

Natten til onsdag bliver vejre tørt og til dels klart vejr med temperaturer ned til otte grader. Det betyder til gengæld, at der nok en gang er risiko for, at det bliver meget tåget onsdag morgen. Onsdag forestiller ifølge DMIs femdøgnsudsigt stort set en kopi af tirsdag.

Powered by Labrador CMS