Livestreamer dødsulykke med 193 km/t
En 24-årig mand filmede sin egen vanvidskørsel, da han med 193 kilometer i timen bragede op i en bil. Føreren af den anden bil blev dræbt på stedet
En 24-årig mand er blevet dømt for et trafikdrab.
Manden kørte 193 kilometer i timen og livestreamede kørslen på Facebook, indtil ham ramte en anden bil.
Den 24-årige Bryan Kirby kørte så hurtigt som 268 kilometer i timen, skriver Colorado Sun.
Ulykken skete tilbage i 2018, men det er altså først nu, at der er faldet dom i sagen.
Flygtede fra stedet
Ikke alene dræbte han den modkørende bilist, men han stak også af fra gerningsstedet.
Føreren af den anden bil blev dræbt på stedet.
- Dette dødsfald kunne være undgået. Uforsvarlig kørsel ved en vanvittig hastighed og at livestreame det på samme tid er uacceptabelt i det her samfund, lyder det fra distriktsadvokaten Brian Mason til Colorado Sun.
I videoen kan man se, hvordan Bryan Kirby pludselig skifter fra venstrespor til højre spor og brager ind i en sedan bagfra.
Den 10. september vil straffen blive udmålt.