Mand er svært tilskadekommen

Ifølge vagtchef skete der torsdag "en sammenstyrtning af noget jord" over en 52-årig mand i Marstal

MAnden blev efter ulykken fløjet til sygehuset med lægehelikopter. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Tilstanden for den 52-årige mand, der torsdag ved middagstid blev 'svært tilskadekommen' i en arbejdsulykke i Marstal på Ærø er fredag morgen uændret.

Det bekræfter vagtchef ved Fyns Politi, Henrik Strauss, over for Newsbreak.dk.

Ifølge vagtchefen skete der "en sammenstyrtning af noget jord" over manden.

På stedet var den samlede redningsindsats i gang med både politi, beredskab og en helikopter.

- Og så laver man livreddende førstehjælp, da man får den pågældende op, og vi får ham på sygehuset, siger Henrik Strauss.

Arbejdstilsyn kontaktet

Han oplyser også, at Arbejdstilsynet er blevet kontaktet.

Ulykken skete i nærheden af Gasværksvej. Politiet modtog anmeldelsen via 1-1-2 klokken 12.46 torsdag.

Powered by Labrador CMS