Mand myrdet med knivstik 

Gerningsmand er anholdt

Udgivet Opdateret

En 33-årig mand er død efter at han er blevet stukket med kniv.

Det oplyser Københavns Politi.

Politiet har anholdt den formodede gerningsmand.

Betjente og ambulancefolk er på stedet.

Knivstikkeriet har fundet sted på Emdrup Kærvej i København. Et stort antal betjente befinder sig på stedet tirsdag eftermiddag.

Anmeldelsen kom klokken 15.49.

Ifølge politiet kendte gerningsmand og offeret hinanden.

- Der er intet, der indikerer, at hændelsen er banderelateret, ligesom vi anser episoden som en isoleret hændelse, oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.

De pårørende til den dræbte er blevet underrettet om dødsfaldet.

Politiet har spærret et større areal af.

Opdateres

Powered by Labrador CMS