Melder ud om druknet mand

Politiet mener, at en mand, der er blevet fundet druknet, var taget ud for at bade

Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politi melder nu ud om den mand, der lørdag sidst på eftermiddagen, blev fundet død i vandet ud fra Hjerting Strand ved Esbjerg.

Manden blev fundet klokken 17.41 af forbipasserende, der slog alarm.

I første omgang kunne politiet ikke fastslå mandens identitet.

Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi John Christiansen oplyste til Newsbreak, at han ikke var nem at identificere, da han havde ligget i vandet i en 'længere periode'.

Pårørende underrettet

Men det må alligevel være lykkedes politiet at få hans identitet slået fast.

Sent lørdag aften melder politiet nemlig, at de pårørende til den døde mand er underrettet.

- I forbindelse med at der ved Hjerting strand i Esbjerg er fundet en død mand i vandet klokken 17.41, kan vi oplyse, at de pårørende nu er underrettet. Vi har pt. ikke yderligere oplysninger, skriver politiet på Twitter.

Ifølge B.T. havde manden muligvis været på stranden for at bade.

Han blev nemlig fundet kun iført badebukser.

Den druknede mand har ifølge politiet ligget i vandet i en 'længere periode'.
Den druknede mand har ifølge politiet ligget i vandet i en 'længere periode'.
Powered by Labrador CMS