Mordgåde: Anholdte taler ud

Kort inden onsdagens retsmøde i Københavns Byret kom to af politiets efterforskere slæbende med et par tilsyneladende tunge flyttekasser. 

Kasserne skulle ind i retslokale 27, hvor en 53-årig mand onsdag kræves fængslet.

Sagen er nemlig fra dengang, hvor politirapporter og andet efterforskningsmateriale fandtes på papir. Det drejer sig om drabet på 23-årige Hanne With i Københavns nytårsnat 1990.

Var 19 år gammel

Den 53-årige mand var således kun 19 år gammel, da Hanne With blev dræbt - et drab, som han nu er under mistanke for at have begået.

Han blev anholdt tirsdag klokken 10.15, og siden da har han været i politiets varetægt. Manden har onsdag taget plads ved siden af sin forsvarer Søren Bech i Københavns Byret.

Nægter sig skyldig

- Min klient nægter sig skyldig, lyder det fra Søren Bech, efter at specialanklager Søren Harbo har læst sigtelsen mod den 53-årige op.

Sigtelsen går på, at Hanne With i sin lejlighed på Fensmarksgade på Nørrebro nytårsnat 1990 blev stukket med en kniv og en skruetrækker. I halsen fik hun en 14 centimeter lang flænge.

Blev kvalt

Det fremgår desuden af sigtelsen, at gerningsmanden også kvalte Hanne With. Det fremgår ikke, hvordan hun blev kvalt.

Politiet har fortalt, at den 53-årige mand er fra Randers og arbejder på et slagteri i Nordjylland. Det var her, han blev anholdt tirsdag.

Drøfter sigtelsen

Efter oplæsningen af sigtelsen er den sigtede og advokat Bech gået afsides for at drøfte sagen, inden retsmødet for alvor går i gang.

Det er ifølge politiet et biologisk sporspor fra Hanne Withs bukser, som har ført til anholdelsen. Fra sporet har retsgenetikerne udarbejdet en DNA-profil, og via den har man ad omveje fundet frem til den sigtede.

Afsløret af DNA

Den 53-årige selv har ikke optrådt i politiets DNA-registre, men retsgenetikerne har fundet frem til en anden person i politiets registre, som er et nærtstående familiemedlem til den person, som har afsat sporet på Hanne Withs bukser.

DNA-teknologien er baseret på analyser af den menneskelige arvemasse, som består af DNA-molekyler. Molekylerne findes i samtlige af kroppens celler, og nært beslægtede personer vil have et større sammenfald i arvemassen end personer, som ikke er i familie.