Mystisk sag: Fløjet væk i lægehelikopter

En person er fløjet væk efter der muligvis er sket et knivstikkeri på en legeplads

Udgivet Opdateret

En person er torsdag eftermiddag fløjet væk i lægehelikopter efter at være kommet til skade i Egeparken i Nykøbing Sjælland. 

Det er dog begrænset, hvad Midt- og Vestsjællands Politi kan fortælle om sagen, siger vagtchefen til SN.dk. 

Ved ikke meget

– Vi ved faktisk ikke ret meget på nuværende tidspunkt, fordi vi endnu ikke har haft mulighed for at afhøre den forurettede, men det er formentlig et knivstikkeri, siger vagtchefen. 

Der er tale om en ung mand, men endnu er ingen anholdt i sagen. 

Betjente har afspærret området, mens hunde søger. Det fremgår, at det formodede knivstikkeri er sket ved en legeplads. 

Det formodede knivstikkeri er sket på en legeplads i Egeparken i Nykøbing Sjælland.
Powered by Labrador CMS