Nabo går bersærk og fælder 15 træer

Han er nu sigtet for groft hærværk

Udgivet Opdateret

En husejer i Store Merløse ved Holbæk fik sig en ubehagelig overraskelse i weekenden, da han kom ud i sin baghave.

Her kunne han nemlig konstatere, at der var blevet fældet intet mindre end 15 større træer.

Husejeren så en ledning, der gik fra sin ejendom hen til naboens ejendom, så mistanken blev rettet mod naboen. 

Skyggede for hans grund

En patrulje kørte til naboens adresse, hvor de sigtede den 55-årige nabo for groft hærværk.

Den 55-årige erkendte at have fældet træerne og kørt træet væk. 

Naboen mente, at han havde fået lov til at fælde træerne, da de skyggede for hans grund.

Men den begrundelse kom han ikke langt med. 

Den 55-årige kan forvente et større erstatningskrav for de 15 træer, der alle havde en højde på omkring 10-12 meter. 

Han vil desuden høre mere fra politiet i sagen.

Hele 15 træer fældede naboen.
Hele 15 træer fældede naboen.
Powered by Labrador CMS