Narko-konge får voldsom straf

Afsløret i Operation Goldfinger

Udgivet Opdateret

Hovedmanden i en narkosag, som politiet har kaldt "Operation Goldfinger", idømmes af Københavns Byret fængsel i 19 år og fire måneder.

Straffen skyldes håndtering af i alt 919 kilo kokain. Gennem lang tid stod han i spidsen for et netværk, som indsmuglede kokain fra Holland, Belgien og Tyskland.

Stoffet var skjult i hemmelige rum i særligt indrettede biler.

I dommen over den 43-årige mand indgår også en pistol og håndgranater.

I sagen var der rejst påstand om en mængde på 4,5 ton, som i opblandet form nåede op på ni ton.

I alt 15 mænd har været under anklage. En frifindes helt.

Powered by Labrador CMS