Niårig dreng død efter ulykke

Hans liv stod ikke til at redde

Offentliggjort Sidst opdateret

En niårig dreng er afgået ved døden efter en tragisk ulykke i Grenaa, hvor han blev ramt af en bil, mens han kørte på løbehjul. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Ulykken fandt sted mandag eftermiddag, og drengen blev hurtigt fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby i kritisk tilstand.

Ikke sigtet

Personbilen, som ramte drengen, var ført af en 18-årig mand.

Østjyllands Politi har oplyst, at den 18-årige bilist ikke er sigtet for nogen færdselsforseelser, og der er intet, der tyder på, at han har gjort noget strafbart. 

Ulykken blev anmeldt mandag klokken 13.56.

Den niårige dreng døde tirsdag, og politiet har ifølge mediet ikke flere kommentarer til sagen.

Powered by Labrador CMS