Nu er der nyt efter dødsulykke

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi holder pressemøde

Udgivet

Flere personer er blevet anholdt efter en ulykke natten til onsdag, hvor en 55-årig mand blev dræbt.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

De indkalder til et kort pressemøde - et såkaldt doorstep - klokken 18.30 foran politigården i Næstved.

Dræbt af væltet træ

Det var kort efter midnat natten til onsdag, at den 55-årige mand blev dræbt på stedet.

Det skete, da et stort træ væltede ned over hans bil, da han kom kørende ad Parnasvej i Sorø.

Det stod hurtigt klart, at træet var blevet fældet nærmest i samme øjeblik som  den 55-årige mand intetanende kom kørende ad Parnasvej.

Politiet har anholdt flere personer i forbindelse med dødsulykken i Sorø.

Lignende tilfælde

Tidligere tirsdag aften klokken 22.37 fik politiet en lignende anmeldelse om et fældet træ, der lå hen over Slagstrupvej syd for Havrebjerg ca. 100 meter fra Kalundborgvej.

 Ingen kom til skade i dette tilfælde.

Arbejdet natten igennem

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har det meste af natten og hele dagen i dag arbejdet på højtryk for at afdække, hvad der sket, og hvem der kan stilles til ansvar. 

Efterforskningen har nu ført til, at flere personer er blevet anholdt. 

Første anholdelse skete klokken 17.12.

Det er dette efterforskningsarbejde og anholdelserne  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi løfter sløret for klokken 18.30.

Powered by Labrador CMS