Politi advarer: -Pas på dit barn

Kommer med klar melding

Udgivet Opdateret

Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling har været på kontrol - og det gav desværre et nedslående resultat.

Torsdag morgen blev der kontrolleret brug af seler ved en vuggestue/børnehave i Haderslev i tidsrummet mellem klokken 7 og klokken 8.

- Vi skrev desværre otte sager om manglende seler. Alt for mange! Pas på dit barn; sørg for at det er fastspændt i bilen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi
Powered by Labrador CMS