Oversvømmes du også af svindel? Store firmaer bliver misbrugt

Det er ikke kun Samsung, der bliver misbrugt i ny svindel-bølge. Nu gælder det også store danske selskaber.

Svindel rammer alle mulige, og svindlerne gør det kun fordi, nogen hopper i fælden. Klik og se tre nyeste forsøg. foto: Scanpix
Svindel rammer alle mulige, og svindlerne gør det kun fordi, nogen hopper i fælden. Klik og se tre nyeste forsøg. foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Det vil bare ikke stoppe. I disse dage er Newsbreak-redaktionen midt under et tæppebombardement af svindel-mails, der godt nok har samme udformning, men dog nogle forskellige. Du kan se de tre seneste i galleriet over artiklen.

Hvor det oprindelig var Samsung, teknologigiganten fra Korea, der var udset som afsender for svindlernes ynkelige forsøg på at rage til sig, så er samme skæbne torsdag overgået to store danske firmaer. Nemlig Elgiganten og Coop.

Indholdet er stort set det samme. Du bliver lovet en helt særlig gave, fordi du er blandt 250 heldige danskere, men for at få gaven, skal du lige logge ind på et lyssky link og opgive nogle informationer, det er bedst, du selv er i besiddelse af.

“Vi har valgt 250 danske forbrugere til at deltage i en kort undersøgelse af Elgiganten. Alle deltagere modtager (1) en valgfri belønning. Vælg mellem gavekort, elektronik, hudpleje og meget mere”, skriver den falske “Elgiganten” blandt andet.

Herunder bringer vi detaljer fra artiklen om den oprindelige mail fra Samsung, der ligeledes gælder for de to yderligere.

Afsender findes ikke

Selv om det ser ud til, at det er Samsung, der har sendt dig en undersøgelse med gave-besked, så er afsenderen noteret som info@expansivision.com. Det foranlediger til at tro, at spørgeskemaet kommer fra www.expansivision.com, men den hjemmeside eksisterer slet ikke.

Til gengæld er det link, som er inkluderet i mailen, også en henvisning til en særlig underside af expansivision.com. Sporene tyder på, at der er tale om phishing, hvor målet altså er, at lokke dine personlige oplysninger ud af dig under dække af et spørgeskema.

I den slags reklamemails er det påkrævet, at de er forsynet med en “afmeld”-knap. Sådan en findes også her, men den leder på snu vis direkte til samme side, som deltagelses-knappen gør.

Det skal du gøre

Peter Kruse, der er sikkerhedsekspert hos CSIS og blandt andet teknisk rådgiver for både Interpol og Europol mener, at svindlerne leder efter virksomheder, som danskerne i høj grad har tillid til.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, har han tidligere sagt til Newsbreak.dk

Det bedste, du som forbruger kan gøre, er at slette e-mailen og ikke klikke på linket. Lad blot mailen forblive uåbnet.

Powered by Labrador CMS