Politi: - Pas på hinanden

Politikreds advarer

Offentliggjort

Det er pivglat flere steder i Danmark efter flere dage med sne og hård frost.

På Fyn er Fyns Politi onsdag eftermiddag ude med en advarsel til bilisterne.

- Glatte veje på Fyn. Kør forsigtigt og afpas hastigheden efter forholdene, skriver vagtchefen på X og skærper advarslen.

- Der er meget glat på vejene på Fyn, blandt andet på Fynske Motorvej og Middelfartvej i vestlig retning, skriver vagtchefen.

Lige som andre politikredse har der været flere småuheld i løbet af dagen på Fyn.

Nu opfordrer vagtchefen til  at tage hensyn.

Fyns Politi advarer bilister på Fynske Motorvej.

- Kør forsigtigt og hold ekstra god afstand til forankørende. Pas på hinanden, slutter vagtchefen.

Powered by Labrador CMS