Politiet: Dræbt mand var rocker

Politiet har anholdt tre personer med relation til rockermiljøet

Udgivet Opdateret

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fandt i går aftes en dræbt mand på en adresse i Mogenstrup.

I den forbindelse blev der sat gang i en omfattende efterforskning, som har stået på hen over natten og morgenen.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Tre anholdte

Nattens efterforskning har vist, at den dræbte er en 34-årig mand med relation til rockermiljøet. De pårørende er underrettet.

- I nattens løb har vi anholdt tre personer med relation til rockermiljøet fra lokalområdet, som foreløbig skal afhøres til sagen. Vi har desuden ransaget flere adresser, og vi fortsætter dagen med omfattende efterforskning og afhøringer, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

Vil gerne høre fra borgere

Politiet vil meget høre fra borgere, der eventuelt kan have interessante informationer til sagen via telefon 1-1-4.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke yderligere oplysninger for nu, men melder mere ud, når der er nyt i sagen.

Der er sat en omfattende efterforskning i gang.
Der er sat en omfattende efterforskning i gang.
Powered by Labrador CMS