Politiet rykker ud: Mistænkeligt

Gå ikke ind i området, beder vagtchefen

Offentliggjort Sidst opdateret

Østjyllands Politi er i øjeblikket til stede på Skovlund i Randers SV.

Her undersøger betjente et såkaldt mistænkeligt forhold. 

- Respekter politiets afspærring og gå ikke ind i området, skriver vagtchefen på X.

Politiet har for øjeblikket ingen yderligere oplysninger til sagen.

Det er et boligområde i bydelen Vorup i den sydøstlige del af Randers, som politiet er rykket ud til. 

Måske en granat

TV2 Østjylland skriver, at der er blevet set flere civile politibiler, ambulancer og brandbiler.

På en jernbanebro i nærheden er der spærret af, og unavngivne personer fortæller til TV2 Østjyllands reporter på stedet, at sagen har noget med en granat at gøre.

Det er ikke noget, som politiet har kommenteret eller bekræftet.

Betjente er talstærkt til stede.
Powered by Labrador CMS