Putin med voldsom reaktion
Har 'bænket' sin egen forsvarsminister
Den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu, er blevet 'bænket' af præsident Vladimir Putin.
Det hævder britiske efterretningstjenester med henvisning til russiske medier, skriver det norske medie VG.
Hver dag laver det britiske forsvarsministerium en Ukraine-opdatering og det er her at flere uafhængige rapporter i Rusland, hævder, at det er sket på grund af de problemer, Rusland har haft i Ukraine.
Krigen mod Ukraine er som bekendt ikke gået helt, som russerne havde ønsket.
Det betyder nu at præsident Putin bliver orienteret direkte om krigen i Ukraine - uden om sin forsvarsminister.
Latterliggør Shoigu
Samtidig forlyder det, at russiske officerer og soldater med førstehåndskendskab til krigen, latterliggør Shoigu for hans ineffektive lederskab, skriver briterne.
- Shojgu har formentlig længe kæmpet for at lægge rygterne om, at han mangler militær erfaring, skriver briterne i deres Ukraine-opdatering.