Motorvej åbnet i ét spor: Lastbil væltet på motorvej

Udgivet Opdateret

En lastbil er væltet efter at være kommet ud i rabatten på motorvejen. Chaufføren er muligvis tilskadekommen.

Bilister på Sønderjyske Motorvej, som kører nordpå, må søndag ved middagstid væbne sig med tålmodighed.

En lastbil er væltet cirka 100 meter syd for rastepladsen Oksekær, og det betyder, at vejen er spærret i nordgående retning.

– Der er tale om en soloulykke, hvor bilen er kommet ud i rabatten og er væltet, fortæller Søren Strægaard, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Chaufføren er muligvis kommet til skade. I hvert fald er der sendt en ambulance til stedet.

– Jeg kan endnu ikke sige, om det er alvorligt, fortæller Søren Strægaard.

Politiet oplyser, at trafikken indtil videre bliver ledt af motorvejen syd for ulykkesstedet.

– Vi har en skiltevogn derude, som dirigerer bilerne af ved Tøndervej, fortæller vagtchefen.

Politiet kan endnu ikke sige, hvor længe vejen vil være spærret.

OPDATERING kl. 12.30:

Vejdirektoratet oplyser, at et spor nu er farbar.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS