Rykker ud til kæntret båd

Stor redningsaktion i gang

Udgivet Opdateret

Opdateret klokken 18.18: Søgningen efter nødstedte blev indstillet efter et par timer, og ingen har meldt nogen savnet, så ingen formodes druknet siger vagtchef Bjarne Tykgaard fra Fyns Politi til Nyheder.dk.

En større redningsaktion er i gang i Storebælt ud for Tårup syd for Nyborg.

Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til Nyheder.dk.

Alarmcentralen fik en melding om en kæntret båd i vandet klokken 12.35.

- Vi har sendt det hele

Hos Beredskab Fyn bekræfter vagtcentralen, at der er en større aktion i gang.

- Vi har alt derude i form af både, ambulancer, helikopter og dykkere i vandet, så det kan nærmest ikke blive større.

Det er kort efter klokken 13 ikke slået fast, hvorvidt der befinder sig nødstedte personer i vandet.

Nyheder.dk følger sagen...

Powered by Labrador CMS