Så røg hans BMW på stedet

Kørte over 200 km/t - og den slags koster

Offentliggjort

En 30-årig mand fra Aarhus står overfor alvorlige konsekvenser efter at have kørt 209 kilometer i timen på E45 Nordjyske Motorvej ved Støvring. 

Politiet målte hastigheden sent fredag aften, og sagen falder ind under reglerne for vanvidsbilisme, skriver nordjyske.dk.

Den 30-åriges BMW blev beslaglagt med henblik på konfiskation, og hans kørekort blev inddraget på stedet. 

Ifølge loven kan sådanne sager også resultere i 20 dages fængsel, skriver nordjyske.dk.

Powered by Labrador CMS