Skumfidus udløste eftersøgning af fem-årig

Drengen blev så ulykkelig, han stak af ind i skoven

En ødelagt skumfidus blev for meget for en lille purk
En ødelagt skumfidus blev for meget for en lille purk
Offentliggjort Sidst opdateret

Når det bliver sent om aftenen – og man er lille – kan modgang i tilværelsen fylde meget.

En fem-årig dreng var ved at riste skumfiduser over bål ved spejderlejren, da skumfidusen gik i stykker. 

Den blev den unge mand så ulykkelig over at han klokken 22.38 løb ind i skoven og slet ikke ville findes igen, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Hundepatrulje tilkaldt

Politiet med patruljehunde blev derfor tilkaldt og begyndte eftersøgningen.

Kort efter, klokken 23.17, blev drengen heldigvis fundet. 

Den lille purk havde gemt sig mellem nogle madrasser i den nærliggende spejderhytte på Strandgaardsvej i Vordingborg.

Powered by Labrador CMS