Slog og sparkede - og huggede kasketten

Ud af det blå overfaldt han den kasketbærende mand

Udgivet Opdateret

En 37-årig mand var chokeret, efter han var blevet udsat for et voldsomt overfald natten til torsdag.

Manden blev overfaldet af en 33-årig fremmed mand på en sti i et grønt område ved Ved Ringen i Roskilde. 

Det skriver Midt - og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport. 

Pludselig kom den fremmede hen til den 37-årige og begyndte at slå ham i hovedet og sparke ham på kroppen, mens offeret forsøgte at værge for sig.

Stak afsted med kasketten

Overfaldet endte med, at den 33-årige huggede offerets kasket og stak af. 

Kort tid efter blev han dog anholdt.

Overfaldsmanden, som kommer fra Island, er sigtet for røveri af den 37-åriges kasket. 

Offeret er blevet tilset for skader på skadestuen. 

Politiet har sørget for, at han har fået kasketten tilbage. 

Den 37-årige blev slået og sparket - og fik stjålet sin kasket.
Den 37-årige blev slået og sparket - og fik stjålet sin kasket.
Powered by Labrador CMS