Smider halvt hoved i container

Dømt for usømmelig omgang med lig

Udgivet

En tidligere ansat på Tandlægeskolen i Aarhus er fredag blevet idømt syv dages betinget fængsel.

Det skriver lokalavisen.dk.

Dommen falder for "usømmelig omgang med lig".

Det skyldes en handling, der ligger tilbage i september 2022.

Smed hoved i container

Her smed manden et halvt menneskehoved pakket ind i en kasse og en sort pose i en almindelig container til "rest efter sortering" på Vennelyst Boulevard i Aarhus.

-Jeg har før prøvet at skulle skille mig af med en torso samt hoved. Der kontaktede vi en bedemand, som stod for en kremering. Men denne gang vurderede jeg, at det ville være for voldsomt at hyre en bedemand til opgaven, sagde den nu dømte mand ifølge Århus Stiftstidende i retten.

Dommer Carsten Busk påpegede i forbindelse med kendelsen, at folk der donerer kropsdele til videnskaben, skal have tillid til, at de bliver behandlet ordentligt.

Powered by Labrador CMS