Snuppet i risikabel overhaling

En ældre bilist var uheldig, da han overhalede en traktor uden at se sig for. Den modkørende bil var nemlig en patruljevogn

Den 72-årige mand skulle aldrig have overhalet traktoren uden at se sig for. Han blev nemlig snuppet af en politipatrulje.
Den 72-årige mand skulle aldrig have overhalet traktoren uden at se sig for. Han blev nemlig snuppet af en politipatrulje.
Udgivet Opdateret

En 72-årig mand overhalede en traktor med påhængsvogn, selv om det var uforsvarligt. Det skulle han ikke have gjort. 

Da den ældre mand kom kørende på Rønnevej ved Nylars, orienterede han sig ikke ordentligt om, hvorvidt der var plads nok til at overhale i forhold til modkørende færdsel. Det fremgår af døgnrapporten fra Bornholms Politi. 

Sigtet på stedet

Det viste sig, at den modkørende bil var en patruljevogn, og manden blev taget på fersk gerning. 

Den 72-årige blev sigtet på stedet og står nu til et klip i kørekortet. 

Powered by Labrador CMS