Søger vidner til røverier

Politiet beder offentligheden om hjælp

Udgivet Opdateret

Ved du noget? Kontakt os her.

Politiet søger vidner til tre gaderøverier i Aalborg, som fandt sted natten til torsdag i tidsrummet fra 01.30 til 04.00.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor de rækker hånden ud til borgerne.

Slået og sparket

Det første gaderøveri fandt angiveligt sted på Boulevarden i Aalborg, hvor en 20-årig mand blev kontaktet af to mænd, som truede ham til at udlevere sine AirPods, hvorefter de stak af. 

Episoden fandt sted omkring 01.30.

Lidt over en halv time senere skete der et nyt røveri på busterminalen Kennedys Plads. Her modtog politiet en anmeldelse om, at en 35-årig mand var blevet slået og sparket af fire til fem gerningsmænd- 

Det tredje røveri fandt sted omkring 04.00, hvor en yngre mand blev truet med kniv til at udlevere sin mobiltelefon. 

Kontakt politiet

Politiet mener, at de to gerningsmænd bar hættetrøjer ud fra de nuværende oplysninger. 

Har du set noget, eller har andre relevante oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på 1-1-4. 

Politiet tager gadetyverierne alvorligt og er nu i gang med en efterforskning af sagerne, lyder det. 

Powered by Labrador CMS