Spærrer motorvej i 14 timer

Her skal du finde en anden rute

Udgivet

I weekenden totalspærrer Vejdirektoratet en strækning af Jyllands trafikale hovedpulsåre, motorvej E45, i 14 timer.

Det skriver direktoratet i en pressemeddelelse.

Strækningen rækker fra afkørslen ved Skanderborg Syd til Ejer Bavnehøj. 

Du kan se hele pressemeddelelsen og den afspærrede strækning her.

Lukker lørdag aften

Klokken 19.00 lørdag aften lukker vejen frem til søndag morgen klokken 09.00. 

En motorvejsbro skal rives ned for at give plads til flere spor på motorvejen.

- E45 er en af vores mest trafikerede motorveje, så vi kan ikke undgå at komme til at genere trafikanterne, når vi er nødt til at spærre motorvejen.

Der bliver lukket i 14 timer på E45 i weekenden.

- Vi opfordrer alle, der skal mellem Horsens og Skanderborg, at man planlægger sin rejse, så man helt undgår at køre ud mellem kl. 19.00 og 09.00, men er det ikke muligt, har vi indsat omkørselsruter i begge retninger, siger John Kjærsgaard, projektchef i Vejdirektoratet.

Powered by Labrador CMS