Spærrer vej: Stor brand udvikler meget røg

Politiet er til stede sammen med brandvæsnet - det er et autoværksted, der er gået ild i

Det er et autoværksted i Ribe, der mandag morgen er udbrudt brand i.
Udgivet Opdateret

Mandag morgen er der gået ild i et autoværksted i Ribe.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Politiet er til stede sammen med brandvæsnet, der har fået branden under kontrol. 

Men branden udvikler fortsat meget røg.

På X skriver politikredsen blandt andet:

"Der er blandt andet er ild i dæk. Kærbølvej ved Farupvej er spærret. Forventet slukningsarbejde indtil middag."

SYD- OG SØNDERJYLLANDS POLITI

Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.

Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området.

Hovedstationen er i Esbjerg, hvor stationen samtidig er områdecenter for den nordvestlige del af politikredsen.

På hovedstationen bor desuden vagtcentralen, øverste ledelse, de centrale politiafdelinger, anklagemyndigheden og politikredsens stabsfunktioner.

De tre områdecentre er – ud over Esbjerg - placeret i Haderslev og Sønderborg:

  • Områdecenter Nordvest dækker Varde, Fanø og Esbjerg kommuner
  • Områdecenter Nordøst dækker Haderslev og Vejen kommuner
  • Områdecenter Syd dækker Sønderborg, Aabenraa og Tønder kommuner

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi

Powered by Labrador CMS